De 6 læringstemaer

Alsidig personlig udvikling

Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet afprøver ting og udvikler sin identitet. Barnet forsøger og øver sig i at forstå sig selv. Det søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv i ting det kan eller ikke kan. Barnet skal opleve at blive set, hørt og forstået. Det er vigtigt at barnet skal igennem anerkendelse, får mulighed for at udfolde sig, så det kan blive et kompetent og alsidig menneske, der oplever sig som en værdifuld deltager i både et socialt og kulturelt fællesskab.

Det er vigtigt at et barn mellem 3-6 år kan have indlevelse i andre børn bl.a. ved at lytte aktivt, er opmærksom på andre og er spontant hjælpsom på baggrund at andres kropssprog og signaler. Det er rigtigt vigtigt at et barn kan udtrykke sine følelser og sine meninger, samt det at kunne forsvare sig selv og det at kunne stå ved det.

Sociale kompetencer

Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er en del af sociale sammenhænge.

· Hvor barnet kan spejle sig

· Efterligne andre og få respons fra og give respons til andre mennesker

Det at kunne blive støttet i at danne venskaber og relationer i deres samspil med andre børn som såvel voksne, hvor de kan opnå anerkendelse, tryghed og tillid i fællesskabet. Det er meget vigtigt at barnet har den mulighed.

Børn i alderen 3-6 år udvikler en kompetence til at tage kontakt til andre børn og opfordre til at lege, snakke og være sammen med andre børn. Det at snakke med andre om sine tanker og følelser. Samarbejde, søger fælles løsninger og indgår kompromiser.

Sprog udvikling

Det er vigtigt for et barn at have et veludviklet sprog, på den måde kan det bedre kommunikere med andre mennesker og på den måde få sit budskab ud. Når barnet kommunikere, er det typisk i kontant med andre, det gør også sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet skal have mulighed for at få et nuanceret kendskab til sprog, derigennem ordforråd, begreber og regler for det talte sprog. Barnet skal erfare sammenhæng mellem kropssprog, mimik og tale og skal kunne bruge det.

Børnene i alderen 3-6 år etabler konstruktiv dialog med andre børn og voksne. De løser konflikter ved hjælp af sproget og kan udtrykke deres behov.

3-6 årig børn skal kunne ordene sammen til an sætning. Sæt ord og bogstaver på forskellige genstande. Sang og musik – rim og remser.

Krop og bevægelse

Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på den motoriske, sanse og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og øver sig i at kunne styrer sine bevægelser. Børnene skal opleve glæden ved deres krop og ved at være i bevægelse, for herigennem at kunne styrke deres fysiske og psykiske sundhed. De skal have mulighed for, gennem aktiviteter at kunne udfolde sig og tilegne sig verden gennem alle sanser.

Børn i alderen 3-6 år skal kunne bruge kroppen aktivt og varieret. Prøver nye fysiske udfordringer. Udtrykker sig med retningsord- som baglæns - forlæns o.s.v.

Natur og naturfænomener

Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende erfaringer af eksistentiel karakter, for eks. om liv og død samt indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed

Barnet skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt og forståelse for natur og miljø. Barnet skal have mulighed for at erfare naturfænomener og opleve naturen som rum for leg og fantasi.

Børn i alderen 3-6 år skal udvikle en kompetence til at eksperimenterer med naturens materialer. At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser og efterlever adfærdsregler i naturen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Ved at være kreativ, ved at forstå egen og andres kultur og ved forståelse af etiske og moralske emner og dilemmaer skabes grundlag for at barnet får mulighed for at tilegne sig kulturelle udtryksformer og værdier. Barnet skal have mulighed for at få kendskab til traditioner og andre kulturer. Barnet skal have kendskab til kulturen i institutionen, og mulighed for at beskæftige sig med forskellige udtryksformer, ved at få adgang til forskellige materialer og lokale tilbud.

Børn i alderen 3-6 år skal deltage og genkende bestemte kulturelle aktiviteter i forhold til mad, højtider, sange m.v. Vise nysgerrighed overfor forskellige måder at gør tingene på.

Marte Meo

Grundlagt af hollænderen Maria Aarts i slutningen af 1980’erne.

Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en metode man bruger til at find ud af hvor barnet er og hvordan det kommer videre. Metoden bruges til at få forståelse for barnets kompetencer og analyse til hvordan barnet videreudvikles og hvordan læringen hos barnet optimeres.

For at få forståelse og baggrund til analysen videooptages barnet i forskellige situationer og relationer, deraf forståelsen for barnets kompetencer og der kan analyseres frem til hvilken læring og støtte barnet har brug.

F. eks. videooptages Daniel på legepladsen i relationen til andre børn. Optagelsen viser hvornår Daniel leger med de andre og hvornår konflikterne opstår og hvorfor de opstår. Ved analysering af disse tydeliggøres Daniels styrker og svaghed og en konkret handleplan udformes. Handleplanen fortæller hvor Daniel skal have ekstra støtte. Han skal f. eks. lærer at der findes regler for hvornår mooncaren er hans på legepladsen.

Ved hjælp at Marte Meo metoden bliver det klart for pædagogerne, at Daniel har brug for et fast reglsæt.

Billeder fra insitutionsbesøg

Billede af vandsengen fra rød stue. God til bevægelse og sanse stimulering, med legetøj til at skabe nærvær med barnet

Billede af en 01 kontakt. Ved at tilkoble kontakten til diverse sager kan barnet bruge den røde knap til at lege med, både computer og legetøj. Den kan også hjælpe barnet med hverdags ting som f.eks. en røremaskine så barnet kan hjælpe med at lave dej. Billede fra rød stue

En ”aktivitets tavle” for at styrke sanserne hos børene. Billede fra grøn stue

Billede fra fysioterapi rummet. Den grønne pølse bruges til at styrke balance og derved børnenes grov motorik.

Billede fra fysioterapi rummet. Briksen bruges til at øve basale øvelser og massage i visse tilfælde for dem der har brug for det

Billede fra musik rummet. Her kan børnene være ovre sammen eller enkeltvis med en lærer hvor de får oplevelser gennem musik.

Billede fra palæets fysioterapi rum. Endnu et instrument til at styrke børnenes balance og grov motorik.

Billede fra Kalstad rummet. Kasserne er opdelt i de forskellige perioder. Kalstad er en metode til at lære børnene lyde ug udtalelser der en dag forhåbentlig vil lære dem at udvikle et forståeligt sprog

Billede fra personale rummet. Hyggelig indrettet med sofa og borde. Der var også en overhead projektor og et white board. Ny renoveret og meget flot.

Billede fra gul stue. De øverste skemaer er børnenes uge skema for hele ugen. Nederst er en plan over dagen og dens aktiviteter, et ”board maker” skema. Billederne er sat på med velcro og kan tages af, for at kommunikere med børnene og hjælpe dem til hvad det er de skal, også så de kan forberede sig mentalt på det de skal.

Tema 1.1 Fortælling

Det er vinter 2011 og Daniel er forflyttet til en ny special børnehave. Daniel er 5 år og har ADHD, han bor hos hans forældre, som har svært ved, at acceptere hans problemer. Deres håb og forventninger er, at Daniel tilegner sig de samme kompetencer som andre børn. Deres naive håb er, at han kommer til, at fungere normalt sammen med andre børn. Denne fortælling handler om Daniel, fra hans begyndelse i børnehaven, hans forældres frustrationer, hverdagen med pædagogerne og Daniels læring og socialisering.

I dag starter Daniel i en ny special børnehave. Lederen og pædagogen Hans, der skal følge Daniel, har forberedt sig på denne dag. De ved, at Daniel har ADHD og der er indikeret, at hans forældre har svært ved, at forstå problematikken og deres ansvar for hans videre læring. Pædagogerne har forberedt sig på, at deres opgave omkring Daniel vil være, at socialisere ham, sådan han kan fungere blandt de andre børn og senere i samfundet. De ved, at der kræves overskuelighed, tryghed, nærvær, udfordringer og oplevelser og de tager udgangspunkt i de kompetencer Daniel har og tilpasser læringsmetoderne derefter.

Solen skinner da Daniel ankommer til børnehaven, han bliver vist ind i gaderoben, hvor han får sit eget rum til tøjet. Daniels rum er grønt, fordi han skal gå på grøn stue. Hans viser ham ind på stuen, hvor han møder de andre børn, 2 drenge og 2 piger. Inde på stuen hænger et skema, Hans viser Daniel, hvordan skemaet virker. Det indeholder en masse billeder, der viser forskellige aktiviteter. Hans spørger, hvad næste billede viser og Daniel svarer, at det er nogle der spiser bananer. Han spørger Hans om det betyder, at de nu skal spise? Hans tager Daniel med ud i køkkenet og sammen finder de bananer, æbler og brød. De bringer maden ind på stuen og børn og voksne sætter sig til bords og spiser, mens de snakker om Daniels start i børnehaven. Efter maden kigger Daniel og Hans igen på skemaet og Daniel kan se, at de skal på legepladsen. Daniel bliver anspændt, han bryder sig ikke om den uro der var på den gamle legeplads. Hans bemærker Daniels anspændthed og hjælper ham i tøjet, sammen går de to på legepladsen, før de andre kommer ud og Hans viser Daniel, hvad han kan lege udenfor. Daniel udser sig en mooncar, han har lyst til at race rundt på. Inden han når over til mooncaren, kommer en anden dreng og tager den, Daniel bliver rasende, han råber og slår og han synes det er uretfærdigt, at han ikke fik mooncaren. Hans kommer til, han forsøger at berolig ham, men Daniel er udenfor helt ustyrlig. Hans trækker Daniel væk fra den anden dreng og til sidst falder han til ro.

I løbet af ugen opstår flere konflikter og hans udbryd er voldsomme og voldelige hver gang. Dagligt informerer Hans forældrene om dagens hændelser, derved opdager han at forældrene ikke er samarbejdsvillige og de ser ikke noget usædvanligt i Daniels adfærd i hjemmet. Pædagogerne synes det er svært, at håndtere Daniel og samtidig mener de ikke, at forældrene har været åbne nok omkring hans adfærd. Pædagogerne undrer sig over forældrenes uvidenhed omkring Daniels problem og Hans beslutter at indkalde til et personalemøde.

På mødet forsøges at finde et læringstema for Daniel. Et der kan holde ham interesseret i det han laver, så han bevarer koncentrationen og indlæringen optimeres. For at finde Daniels udviklings zone, foreslår Hans, der er Marte Meo terapeu, at der søges tilladelse hos forældrene, til at filme Daniel. Igennem optagelserne findes Daniels egne resurser og der trækkes på dem, for at fremme hans udvikling. Daniel filmes i forskellige situationer, i 1-1 relationer, i relationer med andre børn og evt. i hjemmet. Dette vil skabe et overblik over, hvor Daniel har brug for støtte. Hans’ forslag vedtages og lederen af børnehaven vil udfærdige en ansøgning til forældrene.

Der diskuteres også hvordan forældresamarbejdet optimeres, det er vigtigt at forældrenes får klarhed over problemernes omfang og hvad de skal gøre for at hjælpe Daniel. Hans er ikke sikker på, hvorvidt Daniels forældre er klar over eller villige til, at acceptere deres barns tilstand og behov for speciel omsorg. De ønsker at belyse Daniels tilstand over for hans forældre. Sådan den optimale ordning for Daniel kan arrangeres, så det sikres at han får den omsorg og nærhed han har brug for.

Efter personalet mødet indkalder lederen, Daniels forældre til et møde, hvor de i samarbejde kan få klarlagt livsmål og delmål for Daniel. Livsmålene er håb og drømme, forældrene har på Daniels vegne, mens delmålene er realistiske mål, der baner vejen til de større livsmål.

Til forældremødet kan pædagogerne mærke, at stemningen er anspændt. Moren virker usikker og faren er meget anspændt og lukket. De snakker lidt om løst og fast, mens de drikker en kop kaffe. Daniels mor begynder selv at komme ind på hendes håb og forventninger for fremtiden, mens fars forbliver tavs og med korslagte arme. Pædagogerne lytter og hører at der kommer nogle livsmål frem. Hans skriver livsmålene ned, uden at redigere ordlyden, for at respektere morens håb. De snakker om hvordan livsmålene bliver opnåelige via en række delmål. Sammen bliver de enige om at delmålene ser sådan ud. For at opnå delmålene, mener Hans at Marte Meo er en metode der egner sig bedst. Ved hjælp at Marte Meo metoden kan pædagogerne få klarhed over, i hvilke læringstemaer Daniels indlæring er bedst og hvornår han føler sig mindst presset. Dette kræver forældrenes tilladelse og evt at de filmer ham derhjemme. Daniels far synes det er en god idé at filme ham i børnehaven, men han mener ikke det er nødvendigt at filme ham derhjemme. De gør absolut ikke noget forkert! Hans forklarer at det ikke skal bruges til at pege fingre af forældrene. At det vil være med til at give forældre nogle redskaber de kan bruge i hjemmet og få et hel billede af Daniel. Pædagogerne bliver opmærksomme på forældrenes manglende viden omkring Daniels ADHD og i den forbindelse forslår de nogle forskellige forældre-kurser og støttegrupper. Daniels far bliver gal, rejser sig og smækker med døren. Moren undskylder og lister efter. Han føler sig angrebet og stemplet som dårlig forældre, han føler ikke at pædagogerne kan se den gode dreng i Daniel. Moren begynder at græde, hun føler sig magtesløs. Hans kommer til og sammen går de ind for at afslutte mødet. Lederen forklarer, at dette møde handler ikke om at fremvise dem som dårlige forældre eller som gode forældre, det handler om at samarbejde for Daniels skyld, for at nå hans interesser. Hvis de ikke vil være med til det er mødet nødt til at slutte uden videre samarbejde. Faren indser at det er i Daniels interesse og acceptere.

I hverdagen har Daniel brug for meget struktur og han bryder sig ikke om overraskelser. Han har det svært med de andre, men har knyttet sig til Hans fordi han er rolig og tydelig i samvær med Daniel. Daniel og Hans filmes i forskellige aktiviteter. Optagelserne bruges til analyse i senere tværfagligt- møde.
Denne dag står der svømning på skemaet. Svømning er godt for Daniel, han bliver rolig i det varme vand og samtidig får han brugt en masse energi på at lære at svømme. Til gengæld er han ikke tilpas med busturen ud til svømmehallen og ej heller i omklædningsrummet. Der er for meget uro og det giver udslag i konflikter; Daniel nægter at tage tøjet af, han vil hellere hoppe rundt på bænkene eller tænde for vandet i alle bruserne, han er meget larmende. Derfor er Hans begyndt at tage med til svømning, han skaber tryghed for Daniel og dermed mere ro omkring busturen og i omklædningsrummet.

Hans sidder sammen med Daniel i bussen og Daniel fortæller, hvad han ser på tur. Han har svært ved at sidde stille, men Hans fastholder ham, idet han stiller spørgsmål og engagerer sig i samtalen med Daniel. Stemningen er roligere end sædvanligt og Daniel slapper mere af da de går ind i omklædningsrummet. Imens de andre børn og pædagoger klæder om, taler Hans og Daniel om, hvad der skal ske. Daniel ved, at de skal ind og svømme, men han er usikker på, hvad han skal i omklædningsrummet. Da de andre forlader omklædningsrummet, begynder Daniel at klæde om og sammen med Hans går han ud til de andre børn. I vandet slapper Daniel af og han nyder at boltre sig.
Da de kommer hjem i børnehaven er det tid til madpakker. Børn og pædagoger sidder sammen ved bordet og taler om formiddagen i svømmehallen, imens de spiser deres mad. Daniel er glad, det har været en god oplevelse, han er stolt af sig selv, fordi der ikke har været konflikter. Han har hygget sig med de andre børn og pædagogerne føler formiddagen har været en succes og de har fået bekræftet at Daniel har brug for støtten.

I den følgende tid oplever pædagogerne en god udvikling hos Daniel. Han får mere selvtillid grundet succesoplevelserne i relationen til de andre børn, han bliver accepteret og er for første gang med i et fællesskab. De er positivt overrasket over hans fremskridt og mener at der er gode chancer for at Daniel kan fortsætte i en skole for børn med ADHD efter sommerferien.

Daniels forældre er også begyndt at bruge de nye redskaber de har fået på forældre kurset og via optagelserne. De har lært at forstå Daniel bedre og det hjælper på antallet af konflikter i dagligdagen. Det er ikke længere en evig kamp at få dagligdagen til at hænge sammen. Dette er en stor lettelse for både Daniel og hans forældre.

I mandags lærte vi om De empiriske læringsmåder som er:

1.Kropslig og sanselig
2.Kognitiv
3.Følelsesmæssigt forankret
4.Relationel og kulturel.

Fx. kropslig og sanelig er den måde hvor verden erkendes gennem kropslig aktivitet og sansninger. Barnet ungersøger sine omgivelser/ rækker ud og manipulere med mange forskellige ting.

Jeg håber vi kommer til at høre noget mere om det. Jeg synes det er rigtigt spændende.
hvad synes I om dette emne..??

Disposition

Fortælling – disposition

Tidslinje:

- Start: Barn begynder i ny ”special” børnehave efter overflytning fra en normal børnehave, møder de nye pædagoger

- Opdager gradvist at barnet har flere vanskeligheder (ADHD) - Eva

- Kontakter forældrene, forældrene vil ikke erkende barnets problem – Wickie

- Holder personalemøde om hvordan de griber barnet an (NUZO, marte meo) - Nick

- Kontakter forældre igen efter personalemøde, taler om barnets livsmål og hvilke delmål der skal laves for barnet for at opnå det, og hvordan. - Marianne

- Noget fra hverdagen om pædagogernes arbejde med barnet, b. la. om struktur i barnets hverdag og diverse aktiviteter samt kommunikation med de andre af børnehavens børn - Bettina

- Slutning: Barnet gør fremskridt

Narrativ fortælling

Det var forår, og de to fem årige piger, Susan og Liv, var de bedste veninder i hele verden.

De boede i blokkende over for hinanden og de havde , (næsten) samme fødselsdag.

Trods to dages forskel, var pigerne overbevist om at de var kommet til verden på den samme stue og at de havde et helt specielt bånd.

De gik i den samme børnehave, på samme stue og skulle også i samme klasse efter sommerferien.

De var begyndt at øve sig i at skulle i skole. de gik ruten fra børnehaven om til skolen sammen med de andre børn og voksne og lærte alle de regler der var.

Og de glædede sig, gjorde de.

De kunne ikke vente med at blive store nok-for det var kun store børn der gik i skole og de var begge trætte af at være de små.

Nu var de efterhånden blevet rigtig dygtige og pædagogerne,

mente at de var klar til at gå ruten selv.

De måtte love pædagogerne at de ville huske og gøre alt det de havde øvet.

Det lovede pigerne.

De var ikke til at skyde igennem- de kunne jo godt-helt selv.

Efter nogle dage, slappede de lidt mere af.

Det gik jo fint uden voksne.

Og de hyggede sig.

De hyggede sig så meget at de glemte alt om tiden.

Da de endeligt var nået frem til børnehaven, blev de mødt af frustreret pædagoger.

De havde været tæt på at efterlyse dem, sagde de..

De var over en time forsinket.

Susan og Liv, blev vildt forskrækket.

De havde jo gjort alt rigtig- holdt sig til ruten og kigget sig for og holdt hinanden i hånden o.s.v.

De havde ikke tænkt på klokken, for de havde ikke noget ur og havde heller ikke lært at se hvad klokken var.

Næste dag måtte de love ikke at holde pauser på vejen til børnehaven.

Interview

- Beskriv de legerelationer der opstår i børnehaven?

Der er mange forskellige legerelationer mellem børnene. Relationerne opstår på forskellige måder, børn uden sprog kommunikerer på anden vis eks. ved hjælp af lyde eller bevægelse. Et barn sad og bankede i bordet og andre børn kom til og imiterede. Et barn sagde ”umm umm” og andre børn digtede videre og der kom en sang ud af det, ”den lille grønne frø”. Ofte leger børnene sammen på stuerne, men ind imellem går stuerne på legepladsen sammen og her sker legerelationer på kryds og tværs. Der tages stort hensyn til børnenes behov, derfor er det ikke hver dag børnene er sammen på tværs af stuerne.



- Hvem starter legen? / er legen ligeværdig?

Oftest er det imitationslege, her er lege mest ligeværdig. Andre gange er det pædagogerne der sætter legen i gang og her kan man diskutere om lege er ligeværdig, idet en pædagog sætter reglerne. Børnene leger også alene, de bruger f. eks en 01 kontakt, hvilket er en stor rød kontakt der forbindes til f. eks en tøj hund. Når barnet trykker på kontakten, siger hund en lyd. Når kontakten slippes, stopper lyden. Altså barnet styrer selv legen og reglerne, hvilket giver selvværd.


- Hvordan lærer børnene af hinanden? Eksempler?

De hjælper hinanden igennem de forskellige lege, hvor de spejler hinanden. De inspirerer hinanden f. eks gennem sanglege (”Den lille grønne frø”) Eller ved hjælp af gentagelser, et barn har en ostehaps med og siger ”haps” og flere gentager og gentager…. Børn søger børn, bliver inspireret, spejler sig i hinanden og gentager hinanden, derved lærer de af hinanden. Der tages stort hensyn til børnenes behov og udvikling, de styrer ofte selv hvad de gerne vil og derved ”vokser” de.


- Hvad gør I for at hjælpe grupper til at lege sammen? Eksempler?

Hver mandag er der fælles morgensang i børnehaven, det viser børnene at de er en del af et større fællesskab. Så vidt muligt er alle børn med til fællessangen, men der tages hensyn til hvorvidt de forskellige børn kan rumme det. Hver torsdag tager hele børnehaven til Stevnstrup handicapcenter og svømmer, hvilket styrker børnene både motorisk og psykisk.


- Hvilke konflikter opstår? Eksempler?


Ved overstimulering eller hvis det enkelte barn har følt et for stort pres ved f. eks. fælles lege eller en tur til byen, resultere det oftes i konflikter. Det kan være at barnet begynder at sparke, slå eller græde Andre gange resultere det i at barnet ikke kan sove om natten. Nogle børn viser meget tydeligt at ”nu er det for meget” andre viser det mindre tydeligt eller først kommer reaktionen senere. F. eks. kan en planlagt bustur ende ud i at vare i 5 min eller kun til næste stoppested, fordi så har barnet fået nok af den ene eller anden årsag.


- Hvordan løses disse?

Konflikterne løses i tæt samarbejde med forældrene ved hjælp af telefonmøder hver måned eller større behandlingsmøder hver 3. måned. Pædagogerne hjælper børnene med at flytte grænser, ved at tage på udflugter som f. eks. teaterture eller gå en tur i nærområdet. Eller ved bare køre 5 min længere tid i bussen. På den måde flyttes grænserne langsomt. Nogle perioder er nemmere, i andre kan det slet ikke lade sig gøre. Det svinger alt efter barnets behov.


- Hvad er vigtigst i dit arbejde med børnene?

At være nærværende, at være i nuet. Være sammen med børnene på deres præmisser uden nærmere indblanding, se hvordan lege udvikler sig, når barnet selv bestemmer. Det at være nærværende har utrolig stor betydning for børnene og deres udvikling, både socialt og personligt. At se og anerkende de små trin i barnets udvikling.

- Hvad er børnehavens målsætning?

Målene i børnehaven er bl.a. at børnene skal have en så normal hverdag som muligt. Børnene skal helst opleve at hverdagen er lige som i andre daginstitutioner. Det at børnene så vidt det er muligt opfylder deres mål, i forhold til deres udvikling. Der er fire pædagoger som er ved at blive uddannet til martha meo terapeuter, så de kan blive ved med at arbejde med martha meo princippet. Et af målene er også at blive ved med at arbejde udviklingsfremmende, i forhold til børnenes forskellige behov. Børnehavens fineste opgave er at opfylde børnenes livsmål, det gøres i samarbejde med forældrene og andre fagpersoner


- Hvilke færdigheder udvikler børnene? Eksempler? Hvordan kan I se det?

De færdigheder børnene udvikler er meget individuelle. F. eks. kan et livsmål hedde, at rejse sig, gå og sætte sig igen. Det er en færdighed, der kræver stort arbejde for både barn, pædagog og fysioterapeut. En anden færdighed kan være at udvikle sprog, nogle kan få sprog, andre delvist og nogle ikke. Færdighederne er derfor meget individuelle for hvert enkelt barn. Små skidt på vejen til at hjælpe barnet videre i systemet og det store samfund. F. eks. en piges (og hendes forældres) livsmål var at kunne rejse sig fra sin seng, gå ind i stuen og sætte sig i sofaen sammen med resten af hendes familie. Dette mål blev nået og hun tog færdigheden med sig fra børnehaven.


- Hvad får børnene med? Udbyttet?

Det er selvfølgelig ikke alle livsmål der nås, derfor opstilles en række delmål, hvilke nås som små skridt på vejen til livsmålet. De fleste mål nås ved hjælp af move-projektet og Kalstadt metoden. Udbyttet for børnene bliver ved brug af disse værktøjer, at børnene i nogle tilfælde lærer at sidde, stå og endda gå. Andre rejser fra børnehaven med sprog. Selvom nogle læringsmål kan synes små, er det store succeser for pædagoger, forældre og ikke mindst børnene.



- Supplerende?

I øjeblikket er 4 pædagoger i gang med at uddanne sig til Marte Meo pædagoger (Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en videobaseret metode, der bygger videre på de ressourcer barnet allerede har). At være pædagog i børnehaven, kræver stort engagement og nærværd. Vi skal brænde for arbejdet med børnene og vi skal kunne se alle de små succeser. Derudover er det til tider et hårdt job, så vi skal være professionelle og ikke ”tage jobbet med hjem”.

Blog om mode, tøj og nyeste fund.:)

http://www.dailystylediary.com/

jeg synes det er en meget interessant blog, som omhandler mode, tøj og de nyeste shopping fund. Det er en pige ved navn Lynn, som kommer fra København. Hun viser nogle gode bud på moden lige i tiden, og hvad man kan tage på i vinteren, om foråret og om sommeren.
De fleste af tøjet og tilbehøreret er mærkevare, men det er det jeg synes er fedt med bloggen. Fordi man får lov til at drømme om at man havde nogle af de ting..:) Blogggen fremstår på en rigtigt god måde, med nogle rigtgt gode billeder og Lynn´s ide til moden lige nu.:)

Forventninger til interview

Tema 1 – Den Professionelle relation
Vores forventninger til interviewet

Interview spørgsmål
1. beskriv de legerelationer der opstår i børnehaven
2. hvem starter legen? / hvem sætter reglerne? / er legen ligeværdig?
3. hvordan lærer børnene af hinanden? Eksempler
4. hvad gør I for at hjælpe grupperne til at lege sammen? eksempler?
5. hvilke konflikter opstår? eksempler?
6. hvordan løses disse? eksempler?
7. hvad synes du er vigtigheden i arbejdet med børn i børnehaven? din vinkel?
8. hvad er børnehavens målsætning? fælles mål?
9. hvilke færdigheder udvikler børnene? / normal-fungerende? / børn med nedsat
funktionsevne? eksempler? / hvordan kan I se det?
10. udbyttet? / hvad får børnene med? / når I jeres mål?
11. har du noget supplerende vi skal vide? / noget vi ikke har spurgt om?

Vores forventninger til svar:

Vi havde forventet, at det var mere gruppe baseret end det var på tværs af de forskellige stuer. Vi havde ikke forventet at der var så ligeværdige lege relationer mellem børnene på trods af deres nedsatte funktionsevner. Vi troede at pædagogerne ville stå for meget af det, at sætte legen i gang, og ikke at børnene havde deres eget basale niveau hvorpå de kunne kommunikere og lege med hinanden, og at meget af læringsprocessen ville være gennem disse lege, hvor børnene ville lære af hinanden at der skal være plads til tolerance overfor alle slags mennesker, men at multihandicappede børn muligvis var der mere for behandlings skyld, og ikke nødvendigvis havde de samme muligheder for at lære fra sig og deltage.

Vi havde troet at det at få dem til at lege sammen ville blive meget voksen styret vha. ”arrangeret” aktiviteter der skulle hjælpe dem til at lege med andre grupper af børn. Konflikterne i institutionen forestillet vi os var mere voldelige og udbrydende pga. børnenes manglende evne til at udtrykke sig på anden vis f.eks. fordi man ikke har et sprog, og den bedste løsning var at hurtigst muligt at få dem tilbage i deres trygge rammer, og ved tæt samarbejde med forældre.

Vi forventede at det vigtigste ved arbejdet ville være samarbejdet med personalet og forældre samt stor tålmodighed med børnene man arbejder med. Børnehavens målsætning forventede vi var, at give børnene den bedste start som mulig, og give dem mulighed for at kunne fungere i samfundet på deres egen måde uden at føle sig anderledes eller udstødte, og at de for det meste ville nå de mål de satte sig i forhold til hvad børnene skulle kunne.

Observations bilag

• De fleste af børnene bliver både bragt og hentet i taxa
• Har tilknytning til børnecenteret Holberghus
• Børnehaven har eksisteret i 25 år, men var ikke til at se da det virkede
rimelig nyt
• Numeringen I institutionen: 5 stuer med 5-6 børn på hver og 4-5 voksne på
hver stue, derudover er der ansat en fysioterapeut, ergo terapeut og musik
terapeut
• Ramper ved alle døre (til immobile børn) og ved alle udgangsmuligheder
• Automatiske skydedøre
• Stort åbne arealer
• Meget nye ting, ingen børn på gangene
• Meget flot personale gaderobe + stue med mulighed for smart board og
projektor. Sofa gruppe. Lyst og venligt med rolige farver
• Rød Stue de svageste med meget lave funktionsevner, immobile: De havde en
vand seng med bevægelse og varme med formål til at børnene kunne få noget
sanse stimulering. Benyttelse af 01 kontakt som er et, computer system der
giver børnene mulighed for at være med til hverdags aktiviteter (f.eks. som
at røre i dej). Stor mulighed for den sanse integration som børnene havde
brug for. 01 kontakten kan også sluttes til legetøj som så bevæger sig når
drengen rører ved knappen. Det giver barnet følelsen af, at han selv er med
og styrer legen. Det giver drengen selvværd.
• Blå stue ingen diagnose, alle er mobile, alderen er fra 4-7, udviklings
mæssigt 1½-3 år: Stod udenfor døren, en voksen sad med 3 børn og spillede
lyd bingo. Det er en mulighed for børnene at være sammen under samme vilkår,
der bliver lagt stor vægt på udtryk og tegn som en kommunikationsmulighed
(tegn til tale)
• Gul stue sensitive børn, men mobile børn: Vi fik lov at komme ind, da der
ikke var nogen børn på stuen. Brug af board maker skema med små velcro
skilte der viste det børnene skulle i løbet af dagen, samt uge skema der
viste aktiviteterne for hele ugen.
• Grøn stue, meget sammen sat (immobile og mobile, diagnosticerede og børn
uden diagnoser): Nærværet havde kæmpe betydning for børnene. F.eks. en af
pædagogerne havde stor en-til-en kontakt da hun legede med en bil sammen med
et barn. Meget sociale børn, der ikke var bange for fremmed kontakt (især
til os).
• Fysrummet: Indrettet med redskaber til at fremme børnenes fysiske evner
f.eks. en pølseformet balancegynge, som skal fremme børnenes grov-motorik.
Telt/hule der hænger fra loftet, blå og rød gynge der også hang i loftet +
andre nyttige arbejds-redskaber til brug af udvikling (rippe og trampoliner,
massage bolde)
• Kalstad rummet: En masse redskaber til brug af kalstad metoden fra periode 1-
31 (en metode til at lære børnene at skelne lyde med det henblik til sidst
at udvikle et sprog)

Problemformulering

Her er vores problem formulering, som den ser ud før vores vejlednings samtale

På feltarbejde i en børnehave.

Vi vil belyse forholdet mellem børn med nedsat funktionsevne og normalt-fungerende børn, samt udbyttet heraf. Vi belyser emnet ved hjælp af observation og et semistruktureret emnecentreret interview af en pædagog i børnehaven. Vi indsamler feltnoter, hvilke vi sammenholder og analyserer efter endt besøg. Udfra denne analyse, skriver vi rapport omkring forløbet og resultatet vi når frem til. Derudover skriver vi en narrativ fortælling.

Spørgsmål til interviewet:

- hvem leger sammen? / hvilke børn søger hinanden? køn? -  alder? - funktionsevner? ??
- hvem starter legen op? / hvem sætter reglerne?
- hvilke konflikter opstår?
- hvordan løses disse?
- hvilke færdigheder udvikler børnene? normalt-fungerende? - nedsat funktionsevne?
- altså udbyttet....

Før interviewets start informerer vi om emnet samt at sted og personer vil fremstå anonymt.

Ny problemformulering

Nu har vi været til vejledning og sådan ser vores problemformulering ud idag:

På feltarbejde i en børnehave.

Vi vil undersøge børnehavebørnenes læring fra start til slut. Hvilken læring tager de med fra børnehaven og hvordan har læringen foregået?

Vi undersøger emnet ved hjælp af observation og et semistruktureret emneorienteret interview af en pædagog i børnehaven. Vi indsamler feltnoter skriftligt, hvilke vi sammenholder i gruppen og analysere efter endt besøg. Udfra denne analyse, skriver vi bilag omkring forløbet og resultatet vi når frem til. Til slut skriver vi en narrativ fortælling.

Spørgsmål til interview:

- beskriv de legerelationer der opstår i børnehaven
- hvem starter legen? / hvem sætter reglerne? / er legen ligeværdig?
- hvordan lærer børnene af hinanden? eksempler?
- hvad gør I for at hjælpe grupperne til at lege sammen? eksempler?
- hvilke konflikter opstår? eksempler?
- hvordan løses disse? eksempler?
- hvad synes du er vigtigheden i arbejdet med børn i børnehaven? din vinkel?
- hvad er børnehavens målsætning? fælles mål?
- hvilke færdigheder udvikler børnene? / normalt-fungerende? / børn med nedsat funktionsevne? eksempler? / hvordan kan I se det?
- udbyttet? / hvad får børnene med? / når I jeres mål?
- har du noget supplerende vi skal vide? / noget vi ikke har spurgt om?

Før interviewets start informerer vi, at sted og personer vil fremstå anonymt. Når interviewet er skriftligt, sender vi bilaget til gennemlæsning i børnehaven.

Narrativ fortælling

Oliver er en dreng på 4 år, han elsker at lege med biler og spille fodbold ude på den store græsplæne på legepladsen. De sidste 14 dage har Oliver ændret sig fra en glad dreng som legede med alle til en dreng der ikke vil lege med nogen. Dette har undret og bekymret hans mor en smule og efter at hun nogle gange har snakket med sønnen om hvorfor han ikke vil lege med de andre børn, uden at sønnen kan/ vil forklare det, hører hun pædagogen nede i børnehaven. Denne siger at de andre børn flere gange om dagen spørger Oliver om han vil lege, men at han hver gang siger nej og vælger at søge denne ene pædagogs selskab. Pædagogen spøger Oliver om hvorfor han ikke vil lege med de andre børn og siger at de slår og driller ham, og at det gør ham ked af det. Pædagogen og moren bliver derefter enige med Oliver om at de voksne i børnehaven skal være mere obs. på de drenge Oliver nævner. Pædagogen og moren bliver enige om at snakkes ved om en lille uges tid. Gennem den næste uge sker der små skridt i den rigtige retning og Oliver begynder igen så småt at lege med de andre børn.

Narrativ fortælling

Det er forår i børnehaven og Mads er 5 år. Han trives ikke rigtigt og hans skolestart er udskudt et år, på grund af hans tilbageholdenhed og generthed. Desuden er det et problem, at Mads stadig tisser i bukserne ret ofte. Dette skaber konflikt mellem Mads' forældre og personalet i børnehaven, hvilket har resulteret i, at Mads ikke trives. Han er flov over tisseriet og han vil helst skjule sig, når det er sket. Når uheldet er ude, forlader Mads stuen, uden nogen opdager det, han skifter bukser eller han bliver på det samme sted indtil bukserne er tørre. På den måde skjuler han problemet overfor pædagoger og børn i børnehaven. Mads' forældre er fustrerede over problemet og giver udtryk for, at de ikke mener, at pædagogerne samarbejder for at finde en løsning. Pædagogerne derimod mener, at forældrene kræver for meget mht. at sende Mads på toilettet. De giver udtryk for, at det er synd for Mads, at afbryde ham i hans leg for, at sende ham ind at tisse.

Mads står i midten og er ked af det hele. Han vil helst ikke tale om problemet og spørges der direkte til årsagen siger han, at han ikke kan mærke, når han skal tisse. Efter flere samtaler mellem pædagoger og forældre er konflikten eskaleret og Mads' forældre overvejer, at tage Mads ud af børnehaven.

Mads' forældre tager et skridt videre i, at finde en løsning og bliver rådet til, at købe et ur med alarmer. Ved hjælp af uret kan Mads selv styre, hvornår han skal gå på toilettet og pædagogerne behøver ikke, at stoppe ham i hans leg. Uret hjælper Mads meget og der bliver længere og længere mellem de våde bukser.

Sommeren kommer og Mads tisser stort set ikke i bukserne længere, han trives i børnehaven og er glad igen. En dag fortæller Mads, at han er bange for, at gå på toilettet i børnehaven. Han er bekymret for, at der kommer andre børn på toilettet, mens han er der. Specielt er han bekymret for en bestemt dreng. Mads fortæller, at drengen driller ham ved, at holde døren og slukke lyset på toilettet eller ved, at rive døren op og skubbe, så han kommer til at tisse på gulvet. Mads fortæller, at han holder øje med drengen og når han ikke er i nærheden, løber Mads ind på toilettet.

Mads' forældre kræver endnu et møde med pædagogerne og lederen i børnehaven. På mødet giver de udtryk for, at de ikke acceptere drilleri og mobning på toilettet. De stiller sig uforstående overfor, hvordan dette kan foregå uden indblanding, især i lyset af de mange samtaler omkring Mads' problem. Pædagogerne understreger, at heller de vil acceptere mobning og specielt ikke på toilettet og at det ikke har været i deres kendskab, at der foregår drillerier på toilettet. De konkludere, at der i fremtiden må være en pædagog i nærheden af toilettet efter frokost og når børnene kommer ind fra legepladsen. Desuden vil de naturligvis være mere opmærksomme på unødig færden og uro på og omkring toilettet.

Foråret kommer igen og Mads trives fortsat i børnehaven. Han er glad og har ikke længere behov for sit ur. Han er klar og glæder sig til snarlig skolestart.....

Narrativ fortælling fra en formiddag i en børnehave

Narrativ fortælling fra en formiddag i en børnehave.
Det er en formiddag i en børnehave, hvor klokken lige er slået 10 og børnene leger rundt omkring i små kroge. En af drengene på 4 år, kommer løbene ud på toilettet. Han når desværre ikke at få lukket bukserne op, før han er kommet til at lave i bukserne. En af de fast ansatte pædagogmedhjælpere går ud på toilet, for at se hvad der er sket. Da hun ser hvad der er sket siger hun til drengen, at hun kommer lige om lidt. Hun kommer ud fra toilettet, og siger til en af pædagogerne at det kan hun ikke gøre, men hvis det havde været en af hendes egne børn, var det noget helt andet. Hele den samtale overhører den pgu-studerende, og hun går direkte ud til drengen som står helt alene på toilettet. Han er meget ked af det, da der i mellem tiden er kommet tre andre børn ud på toilettet. De tre børn griner ad drengen og siger ”Ad, pølser i bukserne”. Den pgu-studerende beder børnene om at stoppe med at drille, hvorefter de bliver sendt ind på stuen. Den pgu-studernende siger til drengen: ”Nu skal jeg nok hjælpe dig”, ”kunne du tænke dig at komme i bad, så vi kan få de pølser væk fra numsen”. Drengen smiler og siger: ”Ja det vil jeg gerne”. De går ud på det badeværelse, hvor bruseren er. Drengen kommer under bruseren, og den pgu-studerende og drengen får sammen klaret badet uden problemer, og uden at drengen synes det var pinligt. Han synes det var sjovt at være i bad i børnehaven. Da han er færdig med at bade, har den pgu-studerende fundet et håndklæde med Anders And på, hvilket drengen synes er sejt og han smiler over hele hovedet. Han bliver tørret og får noget dejligt rent tøj på, hvorefter han løber ind på stuen for at lege videre som om intet var sket. Den pgu-studerende går ud fra badeværelset, med en god fornemmelse af at have hjulpet drengen på en god måde, uden at det blev en pinlig situation for ham. Den pgu-studerende tænker efter situationen, hvordan kan man som pædagogmedhjælper, nægte at hjælpe et barn som har brug for hjælp. Dertil tænkte hun, at så skulle man nok arbejde med noget andet end børn. Der blev ikke snakket mere om situationen denne dag, men den fastansatte pædagogmedhjælper undskyldte mange gange overfor den pgu-studerende. Desuden fik den pgu-studerende meget ros af sin vejleder, og af de andre pædagoger.

Narrativ fortælling fra børnehave livet (DKK opgave)

For længe siden på børnehave stuen i Vorup, legede to drenge der var hinandens bedste ven. Alle de andre børn var inde på deres stuer og havde timer med pædagogerne, men disse to drenge havde altså alligevel formået at undslippe de kedelige timer. De brugte meget tid, både på gangene hvor de legede skjul, og ude på legepladsen hvor de skiftedes til at gynge hinanden, lige indtil de forvildede sig ind på stuernes fællesrum.

De to drenge glemte hurtigt alt om deres leg da de fik øje på det store akvarium nede for enden af rummet. De gik derhen, og kiggede længe på de store flotte fisk, der svømmede rundt og var så interessante. De kiggede lige indtil de fandt ud af at de faktisk kunne nå toppen og få hænderne derned i. Så de begyndte at eksperimenterer.

Efter noget tid blev de da fundet af en af institutionslederne. Hun gav de to rødder en ordentlig opsang for at have skulket fra timen, men det blev da først værst da hun kiggede ned i akvariet og så, at halvdelen af fiskene lå oven på overfladen.

Drengene blev med det samme beordret til at gå ud og tage deres tøj på, så det gjorde de. Hun tog begge drengene i hånden og sammen tog de bussen ind til Randers for at se på nye fisk. Nogen timer senere kom de tilbage til børnehaven, og de andre pædagoger blev fortalt om hvad der var forgået. Udover at være med nede og købe fiskene blev der arrangeret en ordning for de næste par uger, om at de to drenge nu havde ansvaret for at skulle passe akvariet. Dvs. fodrer fiskene, rense det osv. Ugerne gik og da tiden var inde havde drengene lært deres lektie. Det var sidste gang de blev væk fra timerne, og de rørte aldrig akvariet igen.

Tjek denne blog

Jeg har fundet denne sjove "tøse"-blog. Blogsbjerg skrives af Linda fra Århus, som er mor til Anton. Hun skriver om hendes hverdag på en sjov og ironisk måde....

Interresant blog

En musik blog hvor der bliver lagt musik filer samt videor op. Både noget af det nyeste samt det blog indehaveren selv synes er fedt.

Er selv meget til musik så derfor siger den mig mere end en tilfældig hverdags blog

Kan findes her