Interview

- Beskriv de legerelationer der opstår i børnehaven?

Der er mange forskellige legerelationer mellem børnene. Relationerne opstår på forskellige måder, børn uden sprog kommunikerer på anden vis eks. ved hjælp af lyde eller bevægelse. Et barn sad og bankede i bordet og andre børn kom til og imiterede. Et barn sagde ”umm umm” og andre børn digtede videre og der kom en sang ud af det, ”den lille grønne frø”. Ofte leger børnene sammen på stuerne, men ind imellem går stuerne på legepladsen sammen og her sker legerelationer på kryds og tværs. Der tages stort hensyn til børnenes behov, derfor er det ikke hver dag børnene er sammen på tværs af stuerne.



- Hvem starter legen? / er legen ligeværdig?

Oftest er det imitationslege, her er lege mest ligeværdig. Andre gange er det pædagogerne der sætter legen i gang og her kan man diskutere om lege er ligeværdig, idet en pædagog sætter reglerne. Børnene leger også alene, de bruger f. eks en 01 kontakt, hvilket er en stor rød kontakt der forbindes til f. eks en tøj hund. Når barnet trykker på kontakten, siger hund en lyd. Når kontakten slippes, stopper lyden. Altså barnet styrer selv legen og reglerne, hvilket giver selvværd.


- Hvordan lærer børnene af hinanden? Eksempler?

De hjælper hinanden igennem de forskellige lege, hvor de spejler hinanden. De inspirerer hinanden f. eks gennem sanglege (”Den lille grønne frø”) Eller ved hjælp af gentagelser, et barn har en ostehaps med og siger ”haps” og flere gentager og gentager…. Børn søger børn, bliver inspireret, spejler sig i hinanden og gentager hinanden, derved lærer de af hinanden. Der tages stort hensyn til børnenes behov og udvikling, de styrer ofte selv hvad de gerne vil og derved ”vokser” de.


- Hvad gør I for at hjælpe grupper til at lege sammen? Eksempler?

Hver mandag er der fælles morgensang i børnehaven, det viser børnene at de er en del af et større fællesskab. Så vidt muligt er alle børn med til fællessangen, men der tages hensyn til hvorvidt de forskellige børn kan rumme det. Hver torsdag tager hele børnehaven til Stevnstrup handicapcenter og svømmer, hvilket styrker børnene både motorisk og psykisk.


- Hvilke konflikter opstår? Eksempler?


Ved overstimulering eller hvis det enkelte barn har følt et for stort pres ved f. eks. fælles lege eller en tur til byen, resultere det oftes i konflikter. Det kan være at barnet begynder at sparke, slå eller græde Andre gange resultere det i at barnet ikke kan sove om natten. Nogle børn viser meget tydeligt at ”nu er det for meget” andre viser det mindre tydeligt eller først kommer reaktionen senere. F. eks. kan en planlagt bustur ende ud i at vare i 5 min eller kun til næste stoppested, fordi så har barnet fået nok af den ene eller anden årsag.


- Hvordan løses disse?

Konflikterne løses i tæt samarbejde med forældrene ved hjælp af telefonmøder hver måned eller større behandlingsmøder hver 3. måned. Pædagogerne hjælper børnene med at flytte grænser, ved at tage på udflugter som f. eks. teaterture eller gå en tur i nærområdet. Eller ved bare køre 5 min længere tid i bussen. På den måde flyttes grænserne langsomt. Nogle perioder er nemmere, i andre kan det slet ikke lade sig gøre. Det svinger alt efter barnets behov.


- Hvad er vigtigst i dit arbejde med børnene?

At være nærværende, at være i nuet. Være sammen med børnene på deres præmisser uden nærmere indblanding, se hvordan lege udvikler sig, når barnet selv bestemmer. Det at være nærværende har utrolig stor betydning for børnene og deres udvikling, både socialt og personligt. At se og anerkende de små trin i barnets udvikling.

- Hvad er børnehavens målsætning?

Målene i børnehaven er bl.a. at børnene skal have en så normal hverdag som muligt. Børnene skal helst opleve at hverdagen er lige som i andre daginstitutioner. Det at børnene så vidt det er muligt opfylder deres mål, i forhold til deres udvikling. Der er fire pædagoger som er ved at blive uddannet til martha meo terapeuter, så de kan blive ved med at arbejde med martha meo princippet. Et af målene er også at blive ved med at arbejde udviklingsfremmende, i forhold til børnenes forskellige behov. Børnehavens fineste opgave er at opfylde børnenes livsmål, det gøres i samarbejde med forældrene og andre fagpersoner


- Hvilke færdigheder udvikler børnene? Eksempler? Hvordan kan I se det?

De færdigheder børnene udvikler er meget individuelle. F. eks. kan et livsmål hedde, at rejse sig, gå og sætte sig igen. Det er en færdighed, der kræver stort arbejde for både barn, pædagog og fysioterapeut. En anden færdighed kan være at udvikle sprog, nogle kan få sprog, andre delvist og nogle ikke. Færdighederne er derfor meget individuelle for hvert enkelt barn. Små skidt på vejen til at hjælpe barnet videre i systemet og det store samfund. F. eks. en piges (og hendes forældres) livsmål var at kunne rejse sig fra sin seng, gå ind i stuen og sætte sig i sofaen sammen med resten af hendes familie. Dette mål blev nået og hun tog færdigheden med sig fra børnehaven.


- Hvad får børnene med? Udbyttet?

Det er selvfølgelig ikke alle livsmål der nås, derfor opstilles en række delmål, hvilke nås som små skridt på vejen til livsmålet. De fleste mål nås ved hjælp af move-projektet og Kalstadt metoden. Udbyttet for børnene bliver ved brug af disse værktøjer, at børnene i nogle tilfælde lærer at sidde, stå og endda gå. Andre rejser fra børnehaven med sprog. Selvom nogle læringsmål kan synes små, er det store succeser for pædagoger, forældre og ikke mindst børnene.



- Supplerende?

I øjeblikket er 4 pædagoger i gang med at uddanne sig til Marte Meo pædagoger (Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en videobaseret metode, der bygger videre på de ressourcer barnet allerede har). At være pædagog i børnehaven, kræver stort engagement og nærværd. Vi skal brænde for arbejdet med børnene og vi skal kunne se alle de små succeser. Derudover er det til tider et hårdt job, så vi skal være professionelle og ikke ”tage jobbet med hjem”.