lørdag den 12. februar 2011

Narrativ fortælling

Det er forår i børnehaven og Mads er 5 år. Han trives ikke rigtigt og hans skolestart er udskudt et år, på grund af hans tilbageholdenhed og generthed. Desuden er det et problem, at Mads stadig tisser i bukserne ret ofte. Dette skaber konflikt mellem Mads' forældre og personalet i børnehaven, hvilket har resulteret i, at Mads ikke trives. Han er flov over tisseriet og han vil helst skjule sig, når det er sket. Når uheldet er ude, forlader Mads stuen, uden nogen opdager det, han skifter bukser eller han bliver på det samme sted indtil bukserne er tørre. På den måde skjuler han problemet overfor pædagoger og børn i børnehaven. Mads' forældre er fustrerede over problemet og giver udtryk for, at de ikke mener, at pædagogerne samarbejder for at finde en løsning. Pædagogerne derimod mener, at forældrene kræver for meget mht. at sende Mads på toilettet. De giver udtryk for, at det er synd for Mads, at afbryde ham i hans leg for, at sende ham ind at tisse.

Mads står i midten og er ked af det hele. Han vil helst ikke tale om problemet og spørges der direkte til årsagen siger han, at han ikke kan mærke, når han skal tisse. Efter flere samtaler mellem pædagoger og forældre er konflikten eskaleret og Mads' forældre overvejer, at tage Mads ud af børnehaven.

Mads' forældre tager et skridt videre i, at finde en løsning og bliver rådet til, at købe et ur med alarmer. Ved hjælp af uret kan Mads selv styre, hvornår han skal gå på toilettet og pædagogerne behøver ikke, at stoppe ham i hans leg. Uret hjælper Mads meget og der bliver længere og længere mellem de våde bukser.

Sommeren kommer og Mads tisser stort set ikke i bukserne længere, han trives i børnehaven og er glad igen. En dag fortæller Mads, at han er bange for, at gå på toilettet i børnehaven. Han er bekymret for, at der kommer andre børn på toilettet, mens han er der. Specielt er han bekymret for en bestemt dreng. Mads fortæller, at drengen driller ham ved, at holde døren og slukke lyset på toilettet eller ved, at rive døren op og skubbe, så han kommer til at tisse på gulvet. Mads fortæller, at han holder øje med drengen og når han ikke er i nærheden, løber Mads ind på toilettet.

Mads' forældre kræver endnu et møde med pædagogerne og lederen i børnehaven. På mødet giver de udtryk for, at de ikke acceptere drilleri og mobning på toilettet. De stiller sig uforstående overfor, hvordan dette kan foregå uden indblanding, især i lyset af de mange samtaler omkring Mads' problem. Pædagogerne understreger, at heller de vil acceptere mobning og specielt ikke på toilettet og at det ikke har været i deres kendskab, at der foregår drillerier på toilettet. De konkludere, at der i fremtiden må være en pædagog i nærheden af toilettet efter frokost og når børnene kommer ind fra legepladsen. Desuden vil de naturligvis være mere opmærksomme på unødig færden og uro på og omkring toilettet.

Foråret kommer igen og Mads trives fortsat i børnehaven. Han er glad og har ikke længere behov for sit ur. Han er klar og glæder sig til snarlig skolestart.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar