De 6 læringstemaer

Alsidig personlig udvikling

Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet afprøver ting og udvikler sin identitet. Barnet forsøger og øver sig i at forstå sig selv. Det søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv i ting det kan eller ikke kan. Barnet skal opleve at blive set, hørt og forstået. Det er vigtigt at barnet skal igennem anerkendelse, får mulighed for at udfolde sig, så det kan blive et kompetent og alsidig menneske, der oplever sig som en værdifuld deltager i både et socialt og kulturelt fællesskab.

Det er vigtigt at et barn mellem 3-6 år kan have indlevelse i andre børn bl.a. ved at lytte aktivt, er opmærksom på andre og er spontant hjælpsom på baggrund at andres kropssprog og signaler. Det er rigtigt vigtigt at et barn kan udtrykke sine følelser og sine meninger, samt det at kunne forsvare sig selv og det at kunne stå ved det.

Sociale kompetencer

Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er en del af sociale sammenhænge.

· Hvor barnet kan spejle sig

· Efterligne andre og få respons fra og give respons til andre mennesker

Det at kunne blive støttet i at danne venskaber og relationer i deres samspil med andre børn som såvel voksne, hvor de kan opnå anerkendelse, tryghed og tillid i fællesskabet. Det er meget vigtigt at barnet har den mulighed.

Børn i alderen 3-6 år udvikler en kompetence til at tage kontakt til andre børn og opfordre til at lege, snakke og være sammen med andre børn. Det at snakke med andre om sine tanker og følelser. Samarbejde, søger fælles løsninger og indgår kompromiser.

Sprog udvikling

Det er vigtigt for et barn at have et veludviklet sprog, på den måde kan det bedre kommunikere med andre mennesker og på den måde få sit budskab ud. Når barnet kommunikere, er det typisk i kontant med andre, det gør også sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet skal have mulighed for at få et nuanceret kendskab til sprog, derigennem ordforråd, begreber og regler for det talte sprog. Barnet skal erfare sammenhæng mellem kropssprog, mimik og tale og skal kunne bruge det.

Børnene i alderen 3-6 år etabler konstruktiv dialog med andre børn og voksne. De løser konflikter ved hjælp af sproget og kan udtrykke deres behov.

3-6 årig børn skal kunne ordene sammen til an sætning. Sæt ord og bogstaver på forskellige genstande. Sang og musik – rim og remser.

Krop og bevægelse

Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på den motoriske, sanse og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og øver sig i at kunne styrer sine bevægelser. Børnene skal opleve glæden ved deres krop og ved at være i bevægelse, for herigennem at kunne styrke deres fysiske og psykiske sundhed. De skal have mulighed for, gennem aktiviteter at kunne udfolde sig og tilegne sig verden gennem alle sanser.

Børn i alderen 3-6 år skal kunne bruge kroppen aktivt og varieret. Prøver nye fysiske udfordringer. Udtrykker sig med retningsord- som baglæns - forlæns o.s.v.

Natur og naturfænomener

Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende erfaringer af eksistentiel karakter, for eks. om liv og død samt indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed

Barnet skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt og forståelse for natur og miljø. Barnet skal have mulighed for at erfare naturfænomener og opleve naturen som rum for leg og fantasi.

Børn i alderen 3-6 år skal udvikle en kompetence til at eksperimenterer med naturens materialer. At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser og efterlever adfærdsregler i naturen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Ved at være kreativ, ved at forstå egen og andres kultur og ved forståelse af etiske og moralske emner og dilemmaer skabes grundlag for at barnet får mulighed for at tilegne sig kulturelle udtryksformer og værdier. Barnet skal have mulighed for at få kendskab til traditioner og andre kulturer. Barnet skal have kendskab til kulturen i institutionen, og mulighed for at beskæftige sig med forskellige udtryksformer, ved at få adgang til forskellige materialer og lokale tilbud.

Børn i alderen 3-6 år skal deltage og genkende bestemte kulturelle aktiviteter i forhold til mad, højtider, sange m.v. Vise nysgerrighed overfor forskellige måder at gør tingene på.

Marte Meo

Grundlagt af hollænderen Maria Aarts i slutningen af 1980’erne.

Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en metode man bruger til at find ud af hvor barnet er og hvordan det kommer videre. Metoden bruges til at få forståelse for barnets kompetencer og analyse til hvordan barnet videreudvikles og hvordan læringen hos barnet optimeres.

For at få forståelse og baggrund til analysen videooptages barnet i forskellige situationer og relationer, deraf forståelsen for barnets kompetencer og der kan analyseres frem til hvilken læring og støtte barnet har brug.

F. eks. videooptages Daniel på legepladsen i relationen til andre børn. Optagelsen viser hvornår Daniel leger med de andre og hvornår konflikterne opstår og hvorfor de opstår. Ved analysering af disse tydeliggøres Daniels styrker og svaghed og en konkret handleplan udformes. Handleplanen fortæller hvor Daniel skal have ekstra støtte. Han skal f. eks. lærer at der findes regler for hvornår mooncaren er hans på legepladsen.

Ved hjælp at Marte Meo metoden bliver det klart for pædagogerne, at Daniel har brug for et fast reglsæt.

Billeder fra insitutionsbesøg

Billede af vandsengen fra rød stue. God til bevægelse og sanse stimulering, med legetøj til at skabe nærvær med barnet

Billede af en 01 kontakt. Ved at tilkoble kontakten til diverse sager kan barnet bruge den røde knap til at lege med, både computer og legetøj. Den kan også hjælpe barnet med hverdags ting som f.eks. en røremaskine så barnet kan hjælpe med at lave dej. Billede fra rød stue

En ”aktivitets tavle” for at styrke sanserne hos børene. Billede fra grøn stue

Billede fra fysioterapi rummet. Den grønne pølse bruges til at styrke balance og derved børnenes grov motorik.

Billede fra fysioterapi rummet. Briksen bruges til at øve basale øvelser og massage i visse tilfælde for dem der har brug for det

Billede fra musik rummet. Her kan børnene være ovre sammen eller enkeltvis med en lærer hvor de får oplevelser gennem musik.

Billede fra palæets fysioterapi rum. Endnu et instrument til at styrke børnenes balance og grov motorik.

Billede fra Kalstad rummet. Kasserne er opdelt i de forskellige perioder. Kalstad er en metode til at lære børnene lyde ug udtalelser der en dag forhåbentlig vil lære dem at udvikle et forståeligt sprog

Billede fra personale rummet. Hyggelig indrettet med sofa og borde. Der var også en overhead projektor og et white board. Ny renoveret og meget flot.

Billede fra gul stue. De øverste skemaer er børnenes uge skema for hele ugen. Nederst er en plan over dagen og dens aktiviteter, et ”board maker” skema. Billederne er sat på med velcro og kan tages af, for at kommunikere med børnene og hjælpe dem til hvad det er de skal, også så de kan forberede sig mentalt på det de skal.

Tema 1.1 Fortælling

Det er vinter 2011 og Daniel er forflyttet til en ny special børnehave. Daniel er 5 år og har ADHD, han bor hos hans forældre, som har svært ved, at acceptere hans problemer. Deres håb og forventninger er, at Daniel tilegner sig de samme kompetencer som andre børn. Deres naive håb er, at han kommer til, at fungere normalt sammen med andre børn. Denne fortælling handler om Daniel, fra hans begyndelse i børnehaven, hans forældres frustrationer, hverdagen med pædagogerne og Daniels læring og socialisering.

I dag starter Daniel i en ny special børnehave. Lederen og pædagogen Hans, der skal følge Daniel, har forberedt sig på denne dag. De ved, at Daniel har ADHD og der er indikeret, at hans forældre har svært ved, at forstå problematikken og deres ansvar for hans videre læring. Pædagogerne har forberedt sig på, at deres opgave omkring Daniel vil være, at socialisere ham, sådan han kan fungere blandt de andre børn og senere i samfundet. De ved, at der kræves overskuelighed, tryghed, nærvær, udfordringer og oplevelser og de tager udgangspunkt i de kompetencer Daniel har og tilpasser læringsmetoderne derefter.

Solen skinner da Daniel ankommer til børnehaven, han bliver vist ind i gaderoben, hvor han får sit eget rum til tøjet. Daniels rum er grønt, fordi han skal gå på grøn stue. Hans viser ham ind på stuen, hvor han møder de andre børn, 2 drenge og 2 piger. Inde på stuen hænger et skema, Hans viser Daniel, hvordan skemaet virker. Det indeholder en masse billeder, der viser forskellige aktiviteter. Hans spørger, hvad næste billede viser og Daniel svarer, at det er nogle der spiser bananer. Han spørger Hans om det betyder, at de nu skal spise? Hans tager Daniel med ud i køkkenet og sammen finder de bananer, æbler og brød. De bringer maden ind på stuen og børn og voksne sætter sig til bords og spiser, mens de snakker om Daniels start i børnehaven. Efter maden kigger Daniel og Hans igen på skemaet og Daniel kan se, at de skal på legepladsen. Daniel bliver anspændt, han bryder sig ikke om den uro der var på den gamle legeplads. Hans bemærker Daniels anspændthed og hjælper ham i tøjet, sammen går de to på legepladsen, før de andre kommer ud og Hans viser Daniel, hvad han kan lege udenfor. Daniel udser sig en mooncar, han har lyst til at race rundt på. Inden han når over til mooncaren, kommer en anden dreng og tager den, Daniel bliver rasende, han råber og slår og han synes det er uretfærdigt, at han ikke fik mooncaren. Hans kommer til, han forsøger at berolig ham, men Daniel er udenfor helt ustyrlig. Hans trækker Daniel væk fra den anden dreng og til sidst falder han til ro.

I løbet af ugen opstår flere konflikter og hans udbryd er voldsomme og voldelige hver gang. Dagligt informerer Hans forældrene om dagens hændelser, derved opdager han at forældrene ikke er samarbejdsvillige og de ser ikke noget usædvanligt i Daniels adfærd i hjemmet. Pædagogerne synes det er svært, at håndtere Daniel og samtidig mener de ikke, at forældrene har været åbne nok omkring hans adfærd. Pædagogerne undrer sig over forældrenes uvidenhed omkring Daniels problem og Hans beslutter at indkalde til et personalemøde.

På mødet forsøges at finde et læringstema for Daniel. Et der kan holde ham interesseret i det han laver, så han bevarer koncentrationen og indlæringen optimeres. For at finde Daniels udviklings zone, foreslår Hans, der er Marte Meo terapeu, at der søges tilladelse hos forældrene, til at filme Daniel. Igennem optagelserne findes Daniels egne resurser og der trækkes på dem, for at fremme hans udvikling. Daniel filmes i forskellige situationer, i 1-1 relationer, i relationer med andre børn og evt. i hjemmet. Dette vil skabe et overblik over, hvor Daniel har brug for støtte. Hans’ forslag vedtages og lederen af børnehaven vil udfærdige en ansøgning til forældrene.

Der diskuteres også hvordan forældresamarbejdet optimeres, det er vigtigt at forældrenes får klarhed over problemernes omfang og hvad de skal gøre for at hjælpe Daniel. Hans er ikke sikker på, hvorvidt Daniels forældre er klar over eller villige til, at acceptere deres barns tilstand og behov for speciel omsorg. De ønsker at belyse Daniels tilstand over for hans forældre. Sådan den optimale ordning for Daniel kan arrangeres, så det sikres at han får den omsorg og nærhed han har brug for.

Efter personalet mødet indkalder lederen, Daniels forældre til et møde, hvor de i samarbejde kan få klarlagt livsmål og delmål for Daniel. Livsmålene er håb og drømme, forældrene har på Daniels vegne, mens delmålene er realistiske mål, der baner vejen til de større livsmål.

Til forældremødet kan pædagogerne mærke, at stemningen er anspændt. Moren virker usikker og faren er meget anspændt og lukket. De snakker lidt om løst og fast, mens de drikker en kop kaffe. Daniels mor begynder selv at komme ind på hendes håb og forventninger for fremtiden, mens fars forbliver tavs og med korslagte arme. Pædagogerne lytter og hører at der kommer nogle livsmål frem. Hans skriver livsmålene ned, uden at redigere ordlyden, for at respektere morens håb. De snakker om hvordan livsmålene bliver opnåelige via en række delmål. Sammen bliver de enige om at delmålene ser sådan ud. For at opnå delmålene, mener Hans at Marte Meo er en metode der egner sig bedst. Ved hjælp at Marte Meo metoden kan pædagogerne få klarhed over, i hvilke læringstemaer Daniels indlæring er bedst og hvornår han føler sig mindst presset. Dette kræver forældrenes tilladelse og evt at de filmer ham derhjemme. Daniels far synes det er en god idé at filme ham i børnehaven, men han mener ikke det er nødvendigt at filme ham derhjemme. De gør absolut ikke noget forkert! Hans forklarer at det ikke skal bruges til at pege fingre af forældrene. At det vil være med til at give forældre nogle redskaber de kan bruge i hjemmet og få et hel billede af Daniel. Pædagogerne bliver opmærksomme på forældrenes manglende viden omkring Daniels ADHD og i den forbindelse forslår de nogle forskellige forældre-kurser og støttegrupper. Daniels far bliver gal, rejser sig og smækker med døren. Moren undskylder og lister efter. Han føler sig angrebet og stemplet som dårlig forældre, han føler ikke at pædagogerne kan se den gode dreng i Daniel. Moren begynder at græde, hun føler sig magtesløs. Hans kommer til og sammen går de ind for at afslutte mødet. Lederen forklarer, at dette møde handler ikke om at fremvise dem som dårlige forældre eller som gode forældre, det handler om at samarbejde for Daniels skyld, for at nå hans interesser. Hvis de ikke vil være med til det er mødet nødt til at slutte uden videre samarbejde. Faren indser at det er i Daniels interesse og acceptere.

I hverdagen har Daniel brug for meget struktur og han bryder sig ikke om overraskelser. Han har det svært med de andre, men har knyttet sig til Hans fordi han er rolig og tydelig i samvær med Daniel. Daniel og Hans filmes i forskellige aktiviteter. Optagelserne bruges til analyse i senere tværfagligt- møde.
Denne dag står der svømning på skemaet. Svømning er godt for Daniel, han bliver rolig i det varme vand og samtidig får han brugt en masse energi på at lære at svømme. Til gengæld er han ikke tilpas med busturen ud til svømmehallen og ej heller i omklædningsrummet. Der er for meget uro og det giver udslag i konflikter; Daniel nægter at tage tøjet af, han vil hellere hoppe rundt på bænkene eller tænde for vandet i alle bruserne, han er meget larmende. Derfor er Hans begyndt at tage med til svømning, han skaber tryghed for Daniel og dermed mere ro omkring busturen og i omklædningsrummet.

Hans sidder sammen med Daniel i bussen og Daniel fortæller, hvad han ser på tur. Han har svært ved at sidde stille, men Hans fastholder ham, idet han stiller spørgsmål og engagerer sig i samtalen med Daniel. Stemningen er roligere end sædvanligt og Daniel slapper mere af da de går ind i omklædningsrummet. Imens de andre børn og pædagoger klæder om, taler Hans og Daniel om, hvad der skal ske. Daniel ved, at de skal ind og svømme, men han er usikker på, hvad han skal i omklædningsrummet. Da de andre forlader omklædningsrummet, begynder Daniel at klæde om og sammen med Hans går han ud til de andre børn. I vandet slapper Daniel af og han nyder at boltre sig.
Da de kommer hjem i børnehaven er det tid til madpakker. Børn og pædagoger sidder sammen ved bordet og taler om formiddagen i svømmehallen, imens de spiser deres mad. Daniel er glad, det har været en god oplevelse, han er stolt af sig selv, fordi der ikke har været konflikter. Han har hygget sig med de andre børn og pædagogerne føler formiddagen har været en succes og de har fået bekræftet at Daniel har brug for støtten.

I den følgende tid oplever pædagogerne en god udvikling hos Daniel. Han får mere selvtillid grundet succesoplevelserne i relationen til de andre børn, han bliver accepteret og er for første gang med i et fællesskab. De er positivt overrasket over hans fremskridt og mener at der er gode chancer for at Daniel kan fortsætte i en skole for børn med ADHD efter sommerferien.

Daniels forældre er også begyndt at bruge de nye redskaber de har fået på forældre kurset og via optagelserne. De har lært at forstå Daniel bedre og det hjælper på antallet af konflikter i dagligdagen. Det er ikke længere en evig kamp at få dagligdagen til at hænge sammen. Dette er en stor lettelse for både Daniel og hans forældre.

I mandags lærte vi om De empiriske læringsmåder som er:

1.Kropslig og sanselig
2.Kognitiv
3.Følelsesmæssigt forankret
4.Relationel og kulturel.

Fx. kropslig og sanelig er den måde hvor verden erkendes gennem kropslig aktivitet og sansninger. Barnet ungersøger sine omgivelser/ rækker ud og manipulere med mange forskellige ting.

Jeg håber vi kommer til at høre noget mere om det. Jeg synes det er rigtigt spændende.
hvad synes I om dette emne..??

Disposition

Fortælling – disposition

Tidslinje:

- Start: Barn begynder i ny ”special” børnehave efter overflytning fra en normal børnehave, møder de nye pædagoger

- Opdager gradvist at barnet har flere vanskeligheder (ADHD) - Eva

- Kontakter forældrene, forældrene vil ikke erkende barnets problem – Wickie

- Holder personalemøde om hvordan de griber barnet an (NUZO, marte meo) - Nick

- Kontakter forældre igen efter personalemøde, taler om barnets livsmål og hvilke delmål der skal laves for barnet for at opnå det, og hvordan. - Marianne

- Noget fra hverdagen om pædagogernes arbejde med barnet, b. la. om struktur i barnets hverdag og diverse aktiviteter samt kommunikation med de andre af børnehavens børn - Bettina

- Slutning: Barnet gør fremskridt

Narrativ fortælling

Det var forår, og de to fem årige piger, Susan og Liv, var de bedste veninder i hele verden.

De boede i blokkende over for hinanden og de havde , (næsten) samme fødselsdag.

Trods to dages forskel, var pigerne overbevist om at de var kommet til verden på den samme stue og at de havde et helt specielt bånd.

De gik i den samme børnehave, på samme stue og skulle også i samme klasse efter sommerferien.

De var begyndt at øve sig i at skulle i skole. de gik ruten fra børnehaven om til skolen sammen med de andre børn og voksne og lærte alle de regler der var.

Og de glædede sig, gjorde de.

De kunne ikke vente med at blive store nok-for det var kun store børn der gik i skole og de var begge trætte af at være de små.

Nu var de efterhånden blevet rigtig dygtige og pædagogerne,

mente at de var klar til at gå ruten selv.

De måtte love pædagogerne at de ville huske og gøre alt det de havde øvet.

Det lovede pigerne.

De var ikke til at skyde igennem- de kunne jo godt-helt selv.

Efter nogle dage, slappede de lidt mere af.

Det gik jo fint uden voksne.

Og de hyggede sig.

De hyggede sig så meget at de glemte alt om tiden.

Da de endeligt var nået frem til børnehaven, blev de mødt af frustreret pædagoger.

De havde været tæt på at efterlyse dem, sagde de..

De var over en time forsinket.

Susan og Liv, blev vildt forskrækket.

De havde jo gjort alt rigtig- holdt sig til ruten og kigget sig for og holdt hinanden i hånden o.s.v.

De havde ikke tænkt på klokken, for de havde ikke noget ur og havde heller ikke lært at se hvad klokken var.

Næste dag måtte de love ikke at holde pauser på vejen til børnehaven.